Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for erhvervskunder hos CW Connect ApS.
1. Anvendelse
Disse handelsbetingelser gælder for salg af telefoni-, internet- og relaterede tjenester fra CW Connect ApS, CVR 45311422 ("CW Connect"), til erhvervsdrivende kunder. Der sælges ikke til forbrugere.
Betingelserne gælder, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. Den individuelle aftale går forud for disse betingelser.
2. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og ex. moms. Forbrugsafregnede ydelser afregnes efter de til enhver tid gældende takster, som fremgår af cwconnect.dk eller af den individuelle aftale.
CW Connect kan ændre priser med rimeligt varsel. Væsentlige prisændringer varsles skriftligt.
3. Tilbud og aftaleindgåelse
Tilbud fra CW Connect er gældende i den periode, der fremgår af tilbuddet. En aftale er indgået, når kunden har accepteret tilbuddet, eller når CW Connect har bekræftet kundens bestilling.
4. Levering og opsætning
Leveringstid aftales individuelt og afhænger af løsningens omfang, herunder eventuel flytning af numre fra anden udbyder. Priser for opsætning og oprettelse fremgår af prislisterne på cwconnect.dk eller af den individuelle aftale.
5. Betaling
Ydelser faktureres i henhold til den individuelle aftale. Betalingsbetingelser fremgår af fakturaen. Ved forsinket betaling kan der pålægges rente og rykkergebyr efter rentelovens regler.
6. Abonnement, binding og opsigelse
Abonnementsvilkår, herunder eventuel bindingsperiode og opsigelsesvarsel, fremgår af den individuelle aftale.
7. Support og fejlmelding
Support er omfattet i det omfang, det fremgår af den valgte løsning og den individuelle aftale. Fejl meldes til CW Connect på info@cwconnect.dk eller telefon +45 66 44 04 04.
8. Ansvar
CW Connect er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab eller tab af data. CW Connects samlede ansvar er i alle tilfælde begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse i de seneste 12 måneder.
CW Connect er ikke ansvarlig for forhold uden for CW Connects kontrol (force majeure), herunder nedbrud eller fejl i underleverandørers net.
9. Ændring af betingelser
CW Connect kan ændre disse handelsbetingelser med rimeligt varsel. De til enhver tid gældende betingelser er tilgængelige på cwconnect.dk.
10. Lovvalg og værneting
Aftaler mellem kunden og CW Connect er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole med CW Connects hjemting som værneting.